Kundernes historie
Udflugt fra 1910:
Billeder fra 1960
Billede fra 1980 
Modtaget fra Jørn Larsen
Jeg var til pinsebal i ‘Skoven’ i 1962, husker ikke lige hvordan jeg kom derud fra Stege, men da ballet var slut hen ad den lyse morgen, var der så absolut INGEN kørelejlighed at få. Hvad gør man så? Jo, et halvt års tid før havde jeg gennemgået rekrutskolen, og var derfor i fin form, og i øvrigt var jeg i udgangsuniform med ‘små sko’, som det hed. Så jeg besluttede mig for at gå turen til Stege, uanset hvor lang tid det måtte tage. Jeg fik følgeskab af Poul ‘Bubs’, som jeg bl.a. kendte fra fodbold i Lendemark Boldklub, men selv om hans kondi ikke var lige så god som min, nåede vi da hjem til henholdsvis Lendemark og Stege. Et par gange undervejs måtte vi holde hvil, og Poul spurgte mig om jeg ville bære ham??? Hvilket jeg selvsagt IKKE gjorde, så det tog den tid det tog. Året får var jeg også i ‘Skoven’ sammen med et par klassekammerater, og situationen da vi skulle hjem var nøjagtigt den samme: Ingen hyrevogn at få, heller ikke på delebasis. Men vi var så heldige, at betjentene Sørensen og Hansen var på stedet for at se at alt gik rigtigt til ved lukketid, hvor der ellers kunne opstå lidt tumult. Og da den ene af mine kammerater – Carl Ulrich – var søn af betjent Sørensen, forbarmede de sig over os, og lod os køre med til Stege. Selv om det sikkert ikke var lige efter bogen. Mit seneste besøg var for ca. 2½ år siden, da min gamle gudmor fyldte 101 år, og holdt det i Skoven med en lækker tag-selv-buffet. Så ja, det var endda bare lidt af minderne, som jeg har mange af.
Modtaget fra Bente Seneca
Nora Karstensen. foto er fra 1931/32
Nora Karstensen FØDT 1- 12- 1913 Gift Petersen 14-10-1933 Har boet på Skovbryngård på den anden side af Fanefjord skov
Jan og hans søster Inge, sidder i mørk bluse, den som står bag ved er Katrine Larsen med hvis bluse og en til venstre er en Jenny fra Lendemark hovedgade dengang
foto med Jan dreng og min mormor Nora 1931/32
Modtaget fra Dina Hansen:
Vi har, for et stykke tid siden, kommunikeret på Facebook i gruppen ”gamle billeder fra Møn”, hvor jeg lovede, at sende dig nogle gamle billeder fra skovpavillonen.
Det første af ovenstående billeder, har jeg fra min grandkusine, Kirsten Bastholm, som har sommerhus i Hårbølle. Hun har originalbilledet og har talt om, at hun vil komme forbi Fanefjord Skovpavillon en dag, og vise dig det. Vi har ikke identificeret personerne på billedet, og kender heller ikke årstallet, hvor det er taget.
Det andet billede er det omtalte billede, som jeg med stor sikkerhed har dateret til 1907, hvor mine oldeforældre, Maren Kirstine Pedersen (f. Nielsen) 1855 – 1925 og Johan Phillip Pedersen 1854 – 1919, havde sølvbryllup, den 14. april 1907.
Ifølge det gamle billede af noget personale, fotograferet foran pavillonen, som du lagde på Facebook , kan vi konstatere, at min oldemor, Maren Kirstine, har arbejdet i pavillonen i en periode, måske frem til omkring 1915.
Parret boede, som jeg har nævnt på Facebook, på et lille husmandssted i udkanten af Fanefjord Skov.
På ovenstående billede ser vi sølvbrudeparret midterst i 2. række. Imellem dem står deres yngste datter, Hilda, f. 1902. Foran sølvbruden til venstre er det datteren Alma, f. 1899 (min farmor), og foran hende sidder 2 drenge i første række. Det er sønnerne Niels Peter f. 1895 ( som senere udvandrede til Amerika) og Karl f. 1893. Til venstre for sølvbruden sidder 2 voksne døtre, som formodentlig er Anne Marie, f. 1887 og Kristine f. 1889. Til højre for sølvgommen sidder endnu en datter, som formodentlig er Nielsine, f. 1891 (hun udvandrede til Amerika omkring 1912, sammen med sin daværende kæreste Frederik Hemmingsen) Den ældste datter, Karen Kirstine, f. 1883 (opkaldt efter sin mor) er nok ikke med på sølvbryllupsbilledet. Hun var formodentlig flyttet til Sjælland på det tidspunkt, hvor hun senere blev gift.
Sølvbrudeparret fik i alt 10 børn sammen.
Nr. 2 (f. 1884) døde da han var 3 måneder, og nr. 3. (f. 1885) døde som 5-årig af difteritis, og sønnen Karl f. 1893 døde som 18- årig i 1911
Mogens Åside:
Vi har netop afholdt en fest i Fanefjord Skovpavillon, hvor værtsparret Gitte og Lars Kleist sørgede for, at der blev lyttet til alle vore ønsker om mad og drikke, så hele arrangementet blev en ubetinget succes.
Kan MEGET anbefales!
Dorthe og Mogens Åside”
Gerd Foged Larsen
Historien: Det var Fanefjord ungdomsforening -de red sommer i by og der deltog også en hestevogn med musikere. De startede på Hjørnet i Damme og red først på alderdomshjemmet hvor de blev beværtet med vin og kage. Og så ellers rundt i Fanefjord til gårde.
Sluttede rundturen i skoven hvor hestene blev opstaldet og der blev spist frokost. Bagefter blev hestene sadlet og der blev redet ringridning .
Om aftenen var der stor fest i pavillonen med musik og dans
Hej Gitte og Lars Kleist.
Vi vil bare sende en kærlig hilsen med tusind mange tak for hjælpen til vores guldbryllupsfest den 21 april.
Desvære nåede vi ikke at sige tak til dig Lars for den suveræne gode mad, det var bare lækkert, alle var yderst tilfredse og glade, du fortjener mindst 14 kokkehuer for det.
Der var iøvrigt en slagter med blandt vores venner ( han er normalt meget kritisk ) men selv han roste maden i høje toner. Og du kære Gitte, et fantastisk flot bord du havde lavet til os helt enormt.
Fra et af vore vennepar, har konen fortalt at det var længe siden hendes mand havde hygget sig så meget, og selv vores gæst fra Ukraine hyggede sig. Det er en dag/aften vi vil se tilbage på med megen glæde.
Endnu engang tak for godt samarbejde.
Der er nogen som gerne vil vide, hvad velkomstdrinken hed og hvor den evt. kan købes, den var også virkelig lækker og frisk, så håber i vil give en tilbagemelding omkring det.
Mange kærlige og taknemmelige tanker fra Jens og Birgit Andersen Vordingborg
Herunder et billede af bordet med bruden kjole fra brylluppet brugt som dekoration, bemærk blomster dekorationen er lavet i brudens sko også fra dengang for 50 år siden
Et bryllup i Fanefjord Skovpavillon 1951
En fantastisk historie af Susanne Nielsen
Klik her for at læse historien med tilhørende billeder
Jens Larsen
I august 1967 var der go go konkurrence , og bl.a. spillede et svensk pigeorkester topløs hele aftenen. se mere på denne hjemmeside , hvor der er sjove annoncer fra 60ernes baller : http://www.gallerishoppen.dk/…/billing/contentnast1967.asp
Susanne Nielsen
Det fine ved Fanefjord Skovpavillon er, at man behøver slet ikke at være opvokset på Møn for at have rigtig mange gode minder derfra! Mine forældre holdt bryllupsfest der i 1951, og samtlige regninger fra festen blev gemt. Jeg har dem i dag. Da mine forældre holdt guldbryllyp, foregik det også i skovpavillonen. Gæsterne fotograferede jeg på højen med mindestøtten. 65 år efter brylluppet – altså i sommer – besøgte jeg skovpavillionen sammen med en veninde. Vi spiste skønt i mindernes land!
Niels Ole Petersen
Jeg mødte min kone Anni til et ungdomsbal der den 11. maj 1963 og vi fejrede vores guldbryllup der d. 23. juli i år. For os er Fanefjord Skovpavilon et sted fyldt med dejlige minder.
Kaj Nymann
Til pinse var vi altid til morgenkaffe og om aftenen til pinsebal. Aftenen før var vi til bal på Skansen, tog en vil på plænen indtil de åbnede Skovpavillon for at servere morgenkaffe. Rigtig mange gode minder og nu glæder vi os til at se Badehotellet sender næste afsnit som bl.a er optaget i Fanefjord Skovpavillon
Lili Bildtoft
Der er så mange gode minder fra diverse fester i skoven påskebal, pinsebal, og Sct. hansfester, hvor idrætsforeningerne stod for det. Det var kun for medlemmer, men ved det første bord købte man et medlemskab, og så to skridt længere inde købte man billetten. Der var stuvende fuldt hver gang også Skoleafslutning med orienteringsløb i skoven og forældre med skovturskurve og så dans til Johnny og Gert m.fl, 2. Dagsgilder, (fælles fest for konfirmanderne i Fanefjord). Nøj, hvor har jeg været der tit og også siddet bag på en knallert til Damme eller gået hjem mens solen stod op
Børge Hansen
Jeg tænker med glæde tilbage på min barndom, med skolernes skovballer, hvor vi- i stedet for at danse med pigerne- legede på “højen”, hvor vi kurede på r…. ned, og blev grønne på buksebagen. I de unge år kørte vi på rulleskøjter hos danselærer Albert Jensen, indtil Jan fandt ud af, at det sled hårdt på gulvet, men det var sjovt- så længe det varede. Private fester var også fine i Pavillonen. Vores bryllupsfest blev afholdt der.
Anni Lis Christensen
Da jeg var barn holdt vi altid sommerfest med vores skole(Damsholte skole), vi kom derud om eftermiddagen og legede og hyggede os, om aftenen kom vores forældre men den smurte madpakke, bagefter var der musik og dans, rigtig hyggeligt, sluttede omkring midnat.
Modtaget fra Hans Houman-Jensen:
I DEN GRØNNE SKOV. Det var en lørdag aften en og det var sommer. I “Fanefjord skovpavillon skulle Papa Bue spille til “dans og parring”. Stedet var fyldt med unge mennesker. “Buerne” var ungdommens musik. …
Hele aftenen var musikerne på scenen. De fleste sad på en stol. Ved siden af hver musiker stod en flaske af det “lokale” øl. Det var “TOWER” øl fra Faxe. Ikke i de sædvanlige flasker, men i en liter flasker. Da musikken stoppede omkring midnat, strømmede folk ud og nu blev det hektisk. En del skulle have et lift med en bil og væk fra skoven. Jeg stod ved min PUCH-knallert og prøvede. at starte den. Imens iagttog jeg panikken brede sig når der pludselig ikke var pladser nok i bilerne. Den sidste jeg så – forgæves – prøve at få kørelejlighed, var Ole “Skrædder” fra Borre. Der var ingen pladser at få, så da den sidste bil var ved at køre – det var en Folkevogn – hoppede Ole op på den bagerste kofanger og med ryggen til kørselsretningen og begge arme ud til siderne, lænede han sig ind mod bilen. og den kørte. Om mandagen så jeg efter i avisen om der havde været ulykker, hvor en bil var involveret. Der var intet så Ole var nok stadig i live. Han var sgu en vild knægt Ole. Det var så sidste gang jeg mødtes med Ole. Nu stod jeg alene tilbage i skoven og kunne stadig ikke få liv i min knallert. Til sidst fandt jeg ud af, at en eller anden havde tømt tanken for benzin. Det er virkelig langt, at trække med en knallert ind til Stege. Men sådan blev det. Så da morgensolen stod op traskede jeg ind i Stege. Tilmed fuldstændig ædru. For en halv snes år siden fandt jeg ved en tilfældighed ud af, hvem der havde hugget min benzin. Han kom til at tale over sig i et lettere overrislet øjeblik.
Kommentar til denne historie fra Dennis Nymann:
Jeg har nogle gange gået en ,,brandert,, hjem fra pavillonen i buldrende sort nat, men ved at kikke op i himlen kunne jeg se en lysning imellem trætoppene, altså der hvor der var vej, ja så kunne man finde hjem. Mit barndomshjem lå ca 3 km fra Fanefjord Skov pavillonen, hvor Jan Larsen var forpagteren den gang. Mange af os unge flyttede jo fra Møn, til Sjælland og Jylland, men vi samledes igen og igen ude hos Jan i skoven, når vi om sommeren var hjemme på Møn besøg.
Mona Frederiksen
Min mor var servitrice til Papa Bue arrangementet og serverede 52 snapse til Papa Bue alene. De var nogle hårde drenge, men spillede vildt godt musik.
Yrsa Hildebrand Hansen
Var det ca. 1980 Bjarne Liller var med Bue i Fanefjord, der var gang i den med ” Billet mrk. ” den var rigtig god at danse og synge med på , vi var en stor flok derude , der tænkte vi ikke på sikkerheden i bilerne, vi sad oven på hinanden derud og hjem , nogle lå bag i, jeg tror vi var 8 i bilen .Vi havde en festlig aften med Mona Frederiksen , Lone Nielsen, Jens Erik Nielsen , Bøje Hansen og mig selv.
Modtaget fra Helle Nøhr Andersen:
Brev fra værtsparret Christian og Asta Grønsager til Astas forældre – fortæller om lives gang i Fanefjord Skovpavillon anno 1926
10. maj 2015 af Jimmy Gørtz:
Fanefjord Skovpavillion – læs navnet, prøv stedet, og bliv lige som Heidi og jeg, begejstret! Jeg blev faktisk noget bekymret, da jeg så adressen – Fanefjord Skovevej 6, Askeby på Møn.
Jeg tænkte på, hvad havde dog fået min ven Lars Kleist og hans kone Gitte til at forpagte så guds forladt et sted, og ville det i det hele taget være muligt for de stakkels satellitter, at sende signaler til vores GPS, så vi kunne finde et så ensomt beliggende et sted? Det var muligt, og det skulle vise sig at blive en tur for personer med interesse for historie, ornitologi, fiskeri med meget mere. GPS’en sagde, hold til højre ved afkørsel 42 og kør 12 km. I skal så huske at dreje til højre igen lige efter den sten, som jeg glad og opstemt pegede på da vi kørte forbi den. Heidi konkluderede hurtigt, ”den er nok rejst fordi der har fundet et eller andet slag sted”, hvorefter jeg var ved at køre galt fordi jeg ikke kunne lade være med at grine af hende.
På hjemturen viste det sig, at der ikke var så meget at grine af for Heidi havde ret. Det var en mindesten der var rejst i 1959, i 300 året til minde om de 69 Mønboere der var faldet i kampen mod den svenske Kong Karl Gustav i slaget på Damme Mader i 1659. Nå, men vi fik drejet til højre og kørte nu igennem byen, hvor næsten alle husene var sat til salg. Og hvis husene ikke stod tomme, så var de ved at blive tømt, og for restens af husenes vedkommende der kom beboerne løbende ud af deres huse da de hørte vores bil for at byde os velkommen i håbet om, at vi lige netop var de tåbelige Københavnere, som havde besluttet sig for, at flytte på landet, og nu ville købe lige netop deres hus, så de selv kunne komme væk fra dette ”Guds forladte sted”.
Da vi igen var drejet til højre så begyndte min mistro godt nok at vokse i forhold til, om vi nu også havde fået opdateret vores GPS for der var god nok ødet. Ikke mange huse at se i miles omkreds og der gik vilde dyr, som f.eks. køer og får rundt uden at være under opsyn. På et tidspunkt troede jeg, at nu var vi virkelig kommet så langt ud, at verden var blevet forlænget med brædder. Da jeg kiggede ud af vinduet så viste det sig, at vi bare var kommet ind på et længere stykke vej, hvor asfaltarbejderne havde fået forhandlet sig til så ringe en akkord, at de ikke gad køre tilbage efter mere asfalt, men i stedet for bare fik den lad fuld asfalt de nu havde fået med sig, til at strække over et urimeligt langt stykke vej. Men vi holdt stædigt på med at forsætte ud af vejen og ind i skoven for det fortalte GPS’en os at vi skulle. Og der, lige der lå så, Fanefjord Skovpavillion.
Vi var nu så langt ude, at var man ornitolog, så kunne man glæde sig over at se sorte – og ikke mindst røde glenter. Og der var igen en masse vilde dyr, såsom rådyr, dådyr og en masse små smådyr. Er man mere til det historiske, så er området plastret til med 16 gravhøje fra Bronzealderen, og ikke langt derfra er der mulighed for at fiske. Alt sammen forbandet idyllisk.
Jeg bør vel for en god ordens skyld nævne, at Lars Kleist i sin sparsomme fritid er formand for den lokale golfklub, som ligger lige i nærheden. Og hvordan kan man så få sådan et sted til at løbe rundt? Det kan man fordi maden er lavet på gode råvare, tilberedt af en fantastisk kok, serveret af kokkens chef – hans kone – som er sød og charmereden, og fordi omgivelserne gør, at man stresser fuldstændigt af, og bare nyder.
Det hele oser bare af hjertevarme og idyl. Det er IKKE sidste gang Heidi og jeg køre en søndagstur ud i den anden ende af verden.
Prøv det, men skynd dig, for det kan være at din nabo når at bestille bord før dig ;0) Jeg anbefalede for øvrigt Lars Kleist, at han skulle få lavet et ”Nyhedsbrev” på deres hjemmeside, som man kan tilmelde sig.
Hvordan skal man ellers kunne følge med i alle de spændende og kreative indfald han får, eller få viden om, at de den 5. juni har et Grundlovs arrangement.
